hand-person-girl-woman-hair-photography-1182372-pxhere.com

Min mand har givet mig en rigtig fin jakke i julegave. Jeg havde ønsket mig en, der er rigtig varm. Den har været dyr. Det ved jeg. Men han var flittig og har brugt tid på at lede efter jakker til kvinder i den rigtige størrelse til mig. Det kan være lidt svært, fordi jeg er meget spinkel. Men han fandt en flot en, og den passer mig perfekt. Det har bare været lidt trist, at jeg ikke har kunnet bruge den. Vejret har jo virkeligt ikke været koldt. Tværtimod, vi har haft det urimeligt varmt for årstiden. Så det har været lidt skuffende, at jeg har haft mulighed endnu for at vise mig frem i min nye jakke. Samtidigt, så må jeg da indrømme, at jeg også har været glad for ikke at skulle have massevis af tøj på her i det lune vintervejr.

Vinterjakke

Hver gang jeg har været ude for at lufte hunden, har jeg dog haft en mulighed for at tage min nye vinterjakke frem og se kærligt på den. Min mand har spurgt, om den skal byttes, siden jeg ikke bruger den. Jeg har måttet forklare ham, at den er for varm i det lune vejr, og at jeg bestemt ikke vil bytte den. Jeg venter bare på at vejret bliver rigtigt koldt, så jeg kan nyde jakken endnu mere. Han griner lidt ad mig. Og jeg forstår ham godt. Jeg kan jo bare tage jakken på uden at lukke den til.
Men kender du ikke det, at når man har fået noget, som man virkeligt holder af, så kan man næsten ikke nænne at tage det i brug? Måske er det barnligt af mig at tænke sådan. Jeg kan bare ikke lade være. Og jeg har sagt til mig, at den form for barnlighed skader ingen. Min julegave fortæller mig jo, hvor meget min mand holder af mig. Jeg tror faktisk, at han har vidst i meget lang tid, at jeg ønskede mig lige præcist den jakke. Og jeg tror, han har brugt meget tid på at finde den i lige den farve. Faktisk har jeg en lille mistanke om, at han har fået den bestilt hjem fra Tyskland. Så det har taget tid at få den herop til tiden inden jul. Alle de tanker ryger igennem min hjerne, når jeg ser min jakke inde i klædeskabet.

Herrejakker

Og jeg ved, at der kommer en dag snart her i løbet af vinteren, hvor jeg vil bruge jakken. Det er helt sikkert. Jeg ved også med mig selv, at jeg bestemt ikke ville bruge lige så meget tid på at lede efter jakker til mænd, hvis det var det, jeg ville give min mand i julegave. Det har jeg slet ikke tålmodighed til. Så, er der noget galt i det, jeg gør? Jeg er jo taknemlig og glad for, hvad han har gjort for mig. Og taknemlighed og mindfulness er de to nye ord i mine forsætter for 2021. Vi har nemlig meget at være taknemlige for. Fx at vi har hinanden.

Brug for store størrelser

I de sidste par år har jeg bare ikke været særlig god til at passe på mig selv. Jeg har forsømt min krop. Jeg har forsømt min hud, mit hår og mit velvære. Det skal der altså laves om på nu. Det har jeg bestemt, at jeg vil bruge det kommende år på at lære mig selv at gøre. Der skal laves et dagligt program, der starter med at pleje min krop. Du ved måske godt, hvad jeg taler om: Jeg skal gøre mere end bare tage det daglige brusebad. Jeg skal sørge for at få huden blød igen. Jeg skal sørge for at komme til frisøren. Jeg skal sørge for at få lidt mere muskelmasse, så jeg ikke er så dvask. Jeg er nemlig træt af at føle, at jeg skal bruge dametøj i store størrelser. Jeg er træt af at skulle prøve tøj i størrelse 42, når jeg har været vant til at bruge str. 40.

Lidt træt af det

Jeg er ikke hende, der skal til at deltage i skønhedskonkurrencer eller sådan noget. Jeg er bare blevet led og ked af min krop. Jeg er blevet dvask og doven. Og jeg bryder mig slet ikke om mig selv. Det er det, jeg vil lave om på. Jeg ved godt, at jeg sagtens kan finde tøj i store størrelser, som er meget smart. Jeg har det bare dårligt med selv at føle mig grim – uanset at alle siger til mig, at jeg ser godt ud. Jeg er nemlig blevet meget dygtig til at lægge en makeup, der får mig til at se frisk ud. Jeg er god til at spille komedie og lade, som om at jeg er glad og livlig. Det er bare trættende. Og jeg ved med mig selv, at jeg vil få det bedre, hvis jeg gør mere for mig selv.

Psykisk velvære

At jeg så alligevel skal bruge tøj til store kvinder gør ikke noget. Det handler jo i virkeligheden ikke om min fremtoning. Det handler om mit psykiske velvære. Hvis jeg kan få rettet op den lede, jeg har ved mig selv, så vil jeg blive oprigtigt glad. Og jeg skal nok nå mit mål. Jeg har været igennem sådan en periode før. For måske 10 år siden. Dengang gik jeg lange ture og tænkte mig grundigt om. Det behøver jeg ikke at gøre nu. Jeg ved, hvad der skal til: En stor portion selvdisciplin, nogle realistiske mål, humor, og en masse belønninger til mig selv undervejs.

Selvdisciplinen bliver nok det sværeste at grave frem. Men finder jeg den et eller andet sted i mit psykiske skattekammer, så går det stærkt med at nå mine mål. Og når jeg er kommet over målstreg nummer 1, så bliver det bedre med humøret. Det betyder i anden række, at det bliver nemmere for mig at acceptere, at mine belønninger bliver færre og færre.

Samtidigt betyder det også, at jeg begynder at se realistisk på det faktum, at størrelse 42 ikke er tøj til store kvinder. Det er tøj til almindeligt byggede kvinder. Der er jo forskel på, om man er høj eller stor, ikke?