Allerede tilbage i december måned blev jeg sendt hjem fra arbejde. Det har været forfærdeligt at vide, at jeg ikke skulle på arbejde. Endnu mere forfærdeligt har det været ikke at vide, hvor længe der vil gå, inden jeg kan komme tilbage til mit job. Men nu ser det faktisk ud, som om at der kommer en ende på det. Jeg arbejder som receptionist i et stort konferencecenter i København. Vi har mødelokaler og konferencelokaler, og vi er ret godt, hvis jeg skal selv, skal sige det. Jeg har i hvert fald set, at vi får rigtigt mange gode udtalelser fra mødedeltagere, der har besøgt vores center.
Stolt af mit job
Det er jeg sådan set stolt af. Jeg føler, ligesom at jeg har bidraget til, at vores lokaler er efterspurgte. Jeg er jo et af de første mennesker, en mødedeltager møder, når han eller hun skal til konference eller møde hos os. Det er mig, der viser dem den rigtige vej. Det er også mig, der hjælper dem videre, når de skal herfra igen. Og ind imellem, så hjælper jeg dem også med småting, som fx at ændre en togbillet eller få aflyst et andet møde og den slags.
Jeg er glad for mit arbejde, og vi er nærmest en del af byen. Jeg møder en masse forskellige mennesker – og jeg har mulighed for at bruge mine sprogkundskaber. Jeg taler 5 sprog flydende, og det imponerer ofte, når jeg på flydende spansk kan forklare en spansk mødedeltager, hvor han eller hun skal gå hen for at få noget lækkert at spise eller se en seværdighed. (Jeg fortæller dem selvfølgelig ikke, at jeg har lært spansk af min far, som kom herop for næsten 30 år siden.)
Til sommer!
I går fik jeg så den her mail fra min chef. Hun skriver, at hun regner med, at vi kan vende tilbage til vores jobs på et tidspunkt i den tidlige sommer, der kommer. Hun skriver også, at hun glæder sig til at se os – sådan live – igen. Det er sødt af hende at sende os sådan en mail. Det opmuntrer mig. Det fortæller mig, at hun værdsætter min indsats. Men det bedste, hun skrev, var, at vi kan regne med at få meget travlt, når vi endelig må åbne igen. Hun har i de sidste par dage været bombarderet af telefonopkald fra forskellige mødearrangører, der efterspørger lokalerne.
Vores mødelokaler
At hun så også skriver en masse om nye tiltag, som vi skal være opmærksomme på, lægger jeg ikke så meget vægt på. Det er mest sådan noget med, at vi skal huske at spørge kommende mødearrangører om, hvorfra de har hørt om vores mødelokaler i København, og vi skal bede dem om at give os en udtalelse, som vi må vise på vores hjemmeside. Det er helt ok. Det er nok noget, vi lige skal vænne os til at gøre. Men vi kan jo vænne os til så mange ting. Fx så har jeg da vænnet mig til at gå med maske, hver gang, jeg er uden for døren. Det var ikke så svært. Så det kan det heller ikke være med de nye tiltag.
