Kokosolie og futter?

Kokosolie vinder frem alle steder – både i badeværelset, køkkenet etc. Jeg købte oprindeligt kokosolie til at smøre mine tørre fødder ind i. Det virker utroligt godt mod tør hud og hård hud. Jeg kommer et godt lag på og putter sokker udenpå. Dernæst tager jeg mine lækre lammeskinds hjemmesko på og lader det virke. Og husk, det skal være ægte lammeskind som den slags hjemmesko, du kan købe her. Udover at det er skønt at have hjemmesko på, så får varmen fra hjemmeskoene faktisk olien til at trænge ind og får det til at virke bedre.

 

Efter et besøg hjemme hos min mor fik hun mig til at åbne øjnene for kokosolie til madlavning. Jeg har altid brugt olivenolie eller smør, når jeg skulle stege noget, men i mange sammenhænge kan det faktisk erstattes af kokosolie. Jeg var lidt tilbageholdende på grund af smagen, men jeg synes ikke, at det giver en smag af kokos overhovedet.

 

Hvad kan man så ellers bruge kokosolie til?

 

Du kan komme det i dit hår. Jeg kommer det i tørt hår og lader det virke en times tid eller sådan, før jeg vasker det ud. Det er passende at gøre det en gang om måneden.

Du kan også bruge kokosolie til at gøre rent med. Bland kokosolie med bagepulver, og lad det sidde på skidtet på for eksempel vasken et par minutter, og tør det af med en ren klud.

Til skopudsning! Ja, det kan du også. Gnid lidt olie på skoen, og poler det. Dine sko kommer til at skinne af det.

Brug det, hvor du har svamp, for eksempel fodsvamp. Det blødgør huden, og så virker det antibakterielt.

Har du tørre ben, albuer etc. er kokosolie et mirakelmiddel også. Masser lidt ind, og påfør eventuelt igen, hvis det er nødvendigt.

Hvad bruger du kokosolie til?