Han har skrevet om gedehamse, stubfræsning, robotstøvsugere og Kay Bojesen. Om cykler i hækken. Om hvorvidt en ukulele er fra Hawaii. Alt sammen på den samme blog, år efter år, uden at nogen rigtig har spurgt hvorfor.
Bent Kroltoft er den mest produktive skribent på Machwerket. Han har været det siden 2012. Her er manden bag.
Fra sætterkassen i Randers
Bent Kroltoft blev født i 1953 i en toværelses over en cykelhandler i Randers. Faren kørte rutebil på strækningen mod Hobro. Moren læste højt om aftenen og gjorde det med stemmer: én til ulven, én til bedstemoren, én til jægeren. Det er sandsynligvis dér, det hele starter.
I 1970 kom han i lære som typograf på et trykkeri i Randers, og han nåede lige at få blyet under neglene, før faget forsvandt. Det er en detalje, der betyder mere for hans skrivning, end man skulle tro. En sætter arbejder med sproget som fysisk materiale. Bogstaverne har vægt. En sætning fylder præcis så meget, som den fylder, og hvis den er for lang, kan den ikke være i spalten. Punktum.
Kroltoft har aldrig lagt den vane fra sig. Spørg ham hvorfor hans afsnit er korte, og han svarer, at han ikke rigtig har prøvet andet.
Efter læretiden gik turen til København. Han var korrekturlæser på et dagblad i fem år, tekstforfatter på et bureau i Nørre Farimagsgade i otte, og freelance siden. I midten af 90’erne flyttede han og konen til Wisconsin i fire år på grund af hendes job. Han vendte hjem med en accent, han aldrig fik, og en overbevisning om, at danskere skriver alt for højtideligt.
Manden med de mange stemmer
Her bliver det interessant. Læs et par af hans indlæg i træk, og du opdager noget mærkeligt.
I ét indlæg er han en vicevært med et stykke værktøj, han er stolt af. I det næste er han en kvinde i begyndelsen af trediverne med børn i skole i Hellerup. Senere er han en advokatfuldmægtig, en indkøbsansvarlig i en kommune, en mand med sommerhus på en græsk ø.
Er det løgn? Nej. Det er teknik.
Kroltoft skriver ikke om emner. Han skriver igennem mennesker. Han har engang forklaret det sådan her: en tekst om loftisolering er kedelig, indtil du finder den person, for hvem loftisolering er det vigtigste i verden lige nu. Så bliver det interessant med det samme. Han finder personen først. Emnet kommer bagefter.
Hvorfor gider han det?
Fordi alternativet keder ham. En ord-ekvilibrist genkender man ikke på emnet. Man genkender ham på, hvad han gør ved det. Giv Kroltoft en pakke blækpatroner, og han giver dig en historie om tyve år alene på et hjemmekontor. Giv ham en hveps, og han giver dig en lille afhandling om, hvorfor vi kalder samme dyr to forskellige ting, alt efter hvor bange vi er.
Han har kaldt det “at gå ned i det”, når andre går udenom.
Udgivelser
Kroltoft har udgivet under eget navn siden slutningen af 80’erne, mest på små forlag og med beskedne oplag. De vigtigste:
Sætterkassen (Forlaget Kegle, 1991). Erindringer fra fagets sidste årti. En kærlighedserklæring til blyet og et opgør med romantiseringen af det. Anmelderne var venlige. Salget var ikke.
Nitten ord for regn (Forlaget Kegle, 1998). Digtsamling. Nitten digte, ét for hver type regn han mener at kunne skelne mellem i Østjylland. Den blev sat på pensum et enkelt sted, et gymnasium i Viborg, i ét år. Han taler stadig om det.
Genboens ærinde (Rosinante & Co, 2004). Noveller. Elleve historier, der alle begynder med, at nogen banker på hos nogen andre. Hans mest solgte bog og den eneste, der kom i andet oplag.
Hvad hedder det, når (eget forlag, 2011). En samling over ting, vi ikke har ord for på dansk. Følelsen af at have glemt noget, uden at kunne huske hvad. Lyden af en fryser, der slukker om natten. Bogen findes kun i 400 nummererede eksemplarer, og han har selv limet ryggene.
Dertil kommer klummen “Kroltofts kolofon”, som kørte i et grafisk fagblad fra 1996 til 2007, og radiomontagen Blyets sidste sukke på P1 i 1994, hvor han optog lyden af et sætteri to uger før det lukkede. Montagen findes vist stadig i et arkiv. Han ved det ikke selv.
Machwerket som værksted
Hvorfor blogger en mand med fire bøger bag sig om vægophæng og stubfræsning?
Svaret er både banalt og oprigtigt. Machwerket er Dorthes side, et sted hvor tanker bliver kastet op i luften for at se, om de har skiftet farve på vej ned. Kroltoft blev inviteret ind som gæst i 2012 og gik aldrig igen. For ham er bloggen et værksted. Han bruger den til at holde hånden i gang mellem bøgerne, og han bruger den til at øve stemmer.
Han er den eneste på siden, der har fået sit eget forfatterarkiv uden for standardstien. Bare /kroltoft/. Det var ikke et krav. Det var en fejl i en gammel indstilling, som ingen har rettet, og som han er blevet forelsket i.
Hvad han selv siger
Han er sparsom med udtalelser om egen skrivning. Men han har sagt dette:
“Jeg har skrevet omkring to hundrede indlæg herinde. Det er to hundrede mennesker, jeg har lånt en stemme. Nogle af dem findes. De fleste gør ikke. Jeg har det fint med begge dele.”
Og på spørgsmålet om, hvad en ord-ekvilibrist egentlig er:
“En, der ikke kan lade en sætning stå, hvis den kan stå bedre.”
Bent Kroltoft bor i Hvidovre med sin kone. Han har et sommerhus på en græsk ø, en Certina han er glad for, og en holdning til stort set alt.
Han skrev også denne side selv. I tredje person. Det siger måske det, der er at sige.
