Man siger jo, at billig er lig med ringere kvalitet, men det er nu langt fra altid tilfældet. Nu skal billig jo selvfølgelig defineres, og det kan man kun ved at sammenholde en pris med en anden pris på en tilsvarende service eller produkt. Når jeg overhovedet skriver om det i dag, skyldes det, at jeg kom ind i en diskussion med et par kolleger her på det reklamebureau, hvor vi arbejder. Lad mig fortælle om baggrunden for, at vi endte med at diskutere begrebet “billige flyers“.
Tryksager er ikke bare tryksager
Vi stod med en opgave, hvor en af bureauets kunder havde behov for at teste et produkt, og det blev besluttet at gøre det ved at omdele flyers (løsblade) i et givet posdistrikt. Der var tale om et A4 ark, der skulle falses til A5.
Vanens magt er stor, og trykopgaven blev lagt til at skulle udføres af det trykkeri, vi normalt bruger til for eksempel store brochurer, lækre foldere med eksklusive produkter og den slags, Og den slags er jo ikke billigt, vel?
Jeg foreslog så, at vi skulle spare kundens penge og få de omtalte godt 3.000 flyers trykt digitalt, da vi jo faktisk har et trykkeri lige om hjørnet her på Frederiksberg, der er førende i digitaltryk: Jensen Print.
Mine kolleger var mod ideen, for de mente ikke, at kvaliteten var god nok – altså at selv det bedste digitaltryk ikke var godt nok. Det skulle være i offset, mente de.
Digitaltryk vandt
Sådan blev det så – de flyers blev trykt offset, men jeg lavede et lille forsøg. Jeg gik ned til Lars hos Jensen Print med trykjobbet, forklarede ham om diskussionen og bad, om han ville lave 50 eksemplarer uden beregning. Han var med på ideen, og jeg fik dem samtidig med, at vi fik leverancen med trykprøver fra trykkeriet.
Nu kaldte jeg mine kolleger sammen, og så bad jeg dem om at kigge på tryksagerne og identificere, hvilken der var offset, og hvilken der var digitaltryk. Ud af 9 mennesker bedømte de 7, at det digitalt trykte var offset og i den bedste kvalitet. 1 gav op og kunne ikke bedømme, og én ramte rigtigt – men han er altså også uddannet bogtrykker.
Så var den diskussion overstået – og siden har vi brugt digitaltryk hver gang, det har givet mening.