Da vi købte vores sommerhus for et par år siden, havde vi faktisk en forventning om, at vi nok ikke ville bruge det voldsomt meget de første år. Købet var mest tænkt som en investering i fremtiden, for der er ikke så mange år til, at pensionsalderen melder sig, og til den tid regner vi med at opholde os rigtig meget i fritidshuset, som ligger i et virkelig naturskønt område.

Men det viste sig nu, at vi gjorde regning uden vært, for det blev allerede fra starten til mange weekender i huset, og jeg kan huske, at vi flere gange talte om, at det var dejligt at leve lidt primitivt uden de mange hjælpemidler, vi har i vores helårsbolig.

Der gik nu ikke mere end det første års tid, før vi begyndte at erkende, at det med det primitive i nogen grad er noget romantisk sludder – i hvert fald for os. Vi blev for eksempel trætte af at skulle bruge tid på at vaske op i hånden, så på et tidspunkt valgte vi at købe en ny opvaskemaskine til vores helårshus og så få monteret den gamle i sommerhuset. Vi fandt vores opvaskemaskine her: http://www.pricerunner.dk/cl/13/Opvaskemaskiner

Det var dog ikke starten på at vende ryggen til det primitive, for allerede efter de første par weekender i sommerhuset erkendte vi, at det ikke var tilstrækkeligt for os at feje husets trægulve eller klinkegulvene i køkken og badeværelse, så vi gav efter og købte en støvsuger til at have permanent i sommerhuset.

Sidste sommer valgte vi for første gang i mange år at opgive at rejse til udlandet på ferie, for både min kone og jeg havde faktisk mest lyst til tre afslappende uger ude i sommerhuset. Den beslutning fortrød vi i hvert fald ikke, men vi oplevede, at når vi skulle bo der i så lang tid, var der noget mere af de moderne hjælpemidler, vi savnede, nemlig en vaskemaskine, så vi ikke skulle stå og skylle skjorter og T-shirts op i hånden. Der var kun én vej frem: Vi gik online og fandt billige vaskemaskiner her.

Vi snakkede om det, og på en måde var både min kone og jeg lidt flove over, at vi havde mest lyst til at opgive tanken om at leve lidt primitivt og kaste os ud i at udstyre fritidshuset med forskellige moderne hjælpemidler.

Det var tanken om, at vi om nogle år, når vi er gået på pension, agter at bo det meste af sommerhalvåret i huset, der blev afgørende, så vi besluttede at købe en vaskemaskine, som der i øvrigt er god plads til i vores pænt store badeværelse. Ved samme lejlighed købte vi i øvrigt også en mikrobølgeovn, som vi mange gange havde savnet, fordi vi herhjemme bruger sådan en temmelig meget.

For nylig sagde jeg lidt drillende til min kone, at det nok også ender med, at vi skal have en tørretumbler i sommerhuset. Det protesterede hun imod, men jeg gad nu nok vide, om vi ikke alligevel på et tidspunkt finder på at få installeret sådan en. Og den vil sagtens kunne stå ovenpå vaskemaskinen, så pladsmæssigt er der ikke noget problem.