Vores genbo, Gunnar, fyldte for ikke så længe siden 65 år, og selv om han godt kunne have fortsat i sit job, valgte han alligevel at melde sig ind i pensionisternes rækker. Jeg kan huske, at han en gang sidste år nævnte for mig, at han nok mente, at han kunne fortjene at holde op med at arbejde, når han fyldte 65 og til den tid havde været i fuldtidsbeskæftigelse hele sit voksenliv, siden han var 17 år gammel.
Vi talte den gang om, at det for nogle er en voldsom omvæltning lige pludselig at have hele dagen til egen disposition, men Gunnar var nu sikker på, at han ville have nok at tage sig til – for eksempel ville han gerne bruge meget mere tid på haven.
Og det skal jeg da lige love for, han er begyndt på. Selve havearbejdet er nok ikke det, der interesserer ham mest, så det er fortsat hans kone, der pusler om bedene i haven, men alt det grove tager han sig af. Det gjorde han også, da hans kone bad ham om at bygge to højbede til henholdsvis grøntsager og krydderurter, for hun er jo også godt oppe i årene, så hun ville foretrække ikke at skulle bukke sig så langt ned, når der skal luges mellem planterne.
Og så her forleden dag kunne jeg se, at Gunnar var i gang med at udskifte det forhavehegn, de har ud mod gaden. Jeg sludrede lidt med ham om det, og han fortalte, at han havde valgt at lave det nye træhegn helt fra grunden, så han havde indkøbt stolper og trykimprægnerede brædder i den bredde, han skulle bruge. Derefter ville han selv save de lodrette brædder i hegnet til, så de får en spids foroven.
Jeg nævnte for ham, at det da nok ikke ville være meget dyrere at købe nogle færdige sektioner til sådan et havehegn ( havehegn her for eksempel ), og så var det, at Gunnar smilede og sagde, at det sådan set ikke var for prisens skyld, at han havde valgt at lave hegnet helt fra grunden. For husk nu på, at jeg har god tid, og så længe jeg arbejder med det her hegn, så finder min kone da ikke på noget andet, jeg skal lave, sagde han med et smil.
Nu har det været godt vejr de seneste to dage, så Gunnar er faktisk kommet ret langt med sit hegn, så i dag slentrede jeg over til ham od udtrykte min beundring for hans arbejde. Han fortalte så, at han i øvrigt var kommet til at købe for meget træ til hegnet, så der vil være noget i overskud, når han er færdig, og derfor har han planer om selv at konstruere et bord- og bænkesæt i træ, de kan have stående nede bagerst på græsplænen, for der er der dejlig skygge, så man kan sidde og hygge sig med en kop eftermiddagskaffe uden at skulle slås med solen, som i Gunnars øjne godt kan være lidt af en plag oppe på deres terrasse, når det er helt skyfrit.
