Min murer på Amager

Det skortede ikke på rosende ord fra min kone, da jeg i går sidst på eftermiddagen bad hende komme med mig ud på badeværelset, hvor jeg med nogen stolthed kunne proklamere, at nu var jeg færdig med vores nye badeværelse. Og jeg tilføjede, at nu kunne jeg vist ikke gøre det bedre.

Selvfølgelig solede jeg mig i min bedre halvdels rosende ord, som jeg må indrømme, at jeg sugede til mig. For ganske vist er jeg nok ganske praktisk anlagt, men egentlig håndværker er jeg altså ikke. Men denne gang havde jeg sat mig for, at jeg ville lave det hele selv på trods af, at der var tale om en totalrenovering af vores gamle badeværelse.

Det har taget sin tid, men det har ikke generet familien ret meget, for vi har et andet badeværelse – eller rettere et gæstetoilet med en meget lille bruseniche, men det har vi levet med i de uger, det har taget mig at renovere husets store badeværelse.

Jeg startede med at fjerne det gamle badekar, for det har vi egentlig ikke brugt i flere år, og derefter brækkede jeg det gamle gulv med de kedelige brune klinker op. Og da jeg så skulle til at støbe helt nyt gulv, løb jeg ind i det første problem, for hvordan fik jeg nu lavet det rigtige fald ned mod afløbsristen under håndvasken?

Jeg valgte at ringe til en murer, jeg har kendt i en del år, for at få et godt råd om, hvordan jeg skulle bære mig ad. Han var nu så venlig at tilbyde at kigge ud til mig og give en hjælpende hånd for gammelt venskabs skyld, som han kaldte det. Jeg var lige ved at sige ja tak, for lige netop murerarbejde er ikke noget, jeg har beskæftiget mig med før, men jeg tog mig i det og huskede på mit løfte til mig selv om, at jeg ville lave det hele selv.

Min bekendte er en murer på Amager, som jeg har benyttet flere gange, når der har været nogle opgaver for en murer i det firma, jeg er medejer af. Vi har gennem de senere år haft en del opgaver i forbindelse med forskellige ombygninger, og vi har altid været godt tilfredse med det arbejde, han har udført. Første gang, vi benyttede ham, havde vi faktisk indhentet flere tilbud på murerarbejde i forbindelse med en større ombygning, og vores murer på Amager var ikke bare billigst men viste sig også at levere arbejde af høj kvalitet og til tiden.

Senere benyttede vi ham også, da vi skulle have lavet en grundig facaderenovering (se her) på den bygning, som vores firma havde overtaget, efter at vi havde boet til leje i den siden starten. Også det arbejde blev udført virkelig flot, og vi var meget tilfredse.

Så vi har kendt hinanden i nogle år efterhånden, og jeg må også sige, at hans gode og professionelle råd med hensyn til gulvet i vores badeværelse har gjort sin gavn, så jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.