Vi skulle flyve

”Det, du gør nu, gør en forskel” – det er sloganet, der får os til at passe godt på. Og vi skal passe godt på. Vi skal være meget forsigtige. Og vi skal holde os for os selv. Indenfor. Siger de kloge. Så det gør vi her i min familie. Vi er ikke i karantæne, men vi har fået besked på at holde os væk fra forsamlinger, og steder, hvor der er mange mennesker. Ok, det gør vi så.

Det er billigt at flyve

Men vi kan da stadig få lov til at være sammen som familie. Og det er faktisk skønt. Også selvom det kan være lidt enerverende, fordi ungerne hele tiden larmer, mens jeg forsøger at lave mit arbejde. Men i aftes talte vi om, hvad vi godt kunne tænkes os at lave, når denne her korona-krise er overstået. Der var ingen tvivl: Tage på en lang ferie til et eksotisk land. Så vi satte os ned for at lede efter billige flybilletter.

Thailand er jo bare sagen

Der var flere forslag fra mine to ældste døtre om, at vi skulle finde flybilletter til Thailand i december måned. Måske skulle vi bruge julen derude. Det kunne lyde som en rigtig god idé. Er det ikke sådan, at, jo tidligere man booker sine flybilletter, jo billigere er de? Man kan da sige, at det er at være i god tid, hvis vi booker nu. Ca. 9 måneder inden vi skal afsted. Til den tid må der da været faldet ro på alt det her med virusset. Og måske har de også allerede fået fundet en vaccine, der fungerer længe inden da. Lad os håbe det.

Måske til jul?

Tanken om, at vi måske kan komme på ferie i Thailand til jul, holder humøret oppe. Og det har vi brug for. Det kan jo godt blive temmelig trist hele tiden at høre om, at der kommer flere og flere tilfælde, og at der også kommer flere og flere tiltag for at begrænse smitten.