Vi havde haft lidt travlt i dagene op til pinsen, fordi vi havde inviteret hele familien på en pinsefrokost, og de fleste havde mulighed for at deltage, så vi var i alt 16 mennesker til frokosten, som var helt uden mindreårige børn.

Min mand havde brugt en del tid på at forberede maden, og imens gik jeg rundt og gjorde huset så pænt rent, som man nu gør, når man venter gæster. Jeg frydede mig over vores nye Dyson støvsuger, som jeg efter et par ugers brug er blevet rigtig glad for.

Min mand havde bestemt menuen, som foruden de almindelige ingredienser i en frokost med øl og snaps, også skulle omfatte en helstegt lammekølle. Det skyldtes, at vi havde været bortrejst i den forudgående påske, hvor vi ellers plejer at invitere på lammekølle, men i år havde vi foretrukket en ferie på Tenerife.

Min mand havde hos vores slagter købt en meget lækkert udseende lammekølle, og han havde spurgt slagteren, hvor lang tid sådan en skulle have i ovnen. Men slagteren ville hellere tale om kernetemperatur i kødet og havde fortalt min mand, at den burde være på lige godt 70 grader.

Det gav så anledning til, at min mand kørte omkring isenkræmmeren på vej hjem fra slagteren for at købe et trådløst stegetermometer som dem du kan se her, så han kunne være sikker på at opnå den rigtige temperatur inde i midten af kødet.

Den viste sig da også at være perfekt stegt, og vi havde i det hele taget en ualmindeligt dejlig pinsefrokost. Vores god egamle ven fra Hvidovre og hans familie var også med – og når Max er der, er det altid lidt sjovere.