Pas på i jobbet som vinduespudser

Det var noget af en trist historie, en af mine gode bekendte, Gert, løb ind i for snart to år siden, men den er heldigvis endt ganske godt for ham. Gert har i mange år været vinduespudser i København, og ved hårdt arbejde har han oparbejdet en ganske god forretning med en stor og fast kundekreds. Han har i de senere år haft seks til otte fastansatte i sit firma.

Men så var det for knap to år siden, at han under en ferie i Thailand kom til skade med sit højre ben. Skinnebenet var brækket, og han blev behandlet på et lokalt sygehus, men behandlingen var bestemt ikke god, og det hele endte med, at der gik koldbrand i benet, så det var nødvendigt for lægerne herhjemme i Danmark at amputere benet under knæet.

Gert måtte lære at leve med et kunstigt underben, og han fik også en meget avanceret protese, der gjorde ham i stand til at gå næsten helt normalt. Men det med at kravle op på høje stiger for at pudse vinduer måtte han ganske enkelt opgive.

Det var en sur situation, for Gert havde indtil da altid sat en ære i at være aktiv i sit firma, så han tog selv del i den omfattende vinduespudsning i København, som hans firma udfører. Men heldigvis holdt han humøret oppe og muntrede sig lidt med, at når han nu alligevel nærmede sig de 60 år, var det måske ikke så slemt, at han blev tvunget til at holde sig nede på jorden og nøjes med at pudse vinduer i stueetagen. Det er jo også lidt nemmere, hvis man kan fokusere på vinduespolering i Rungsted.

Vi var også en del, der trøstede ham med, at han så kunne bruge noget mere tid på det administrative arbejde og så lade de yngre medarbejdere tage tørnen med at kravle op i højderne. Og det var faktisk også relevant, det med at bruge mere tid på det administrative, for Gert havde kort før uheldet med benet besluttet sig for at åbne en filial af sit firma, der skulle tage sig af vinduespolering på Frederiksberg, hvor hans firma efterhånden havde fået en stor kundekreds.

Men Gert havde nu besluttet, at hans voksne søn skulle tage sig af filialen på Frederiksberg. Knægten skal jo lære at drive sådan et firma, sagde han, og det er en udmærket måde at lære det på ved at have en mindre filial at lede og så have min erfaring i baghånden.

Og han holdt fast ved den beslutning og lod sin søn, Kenneth, stå for forretningen med vinduespudsning på Frederiksberg, og det viste sig også hurtigt, at den unge mand havde godt greb om det med at lede sådan en filial. Gert fortæller gerne om, hvor godt hans søn leder filialen og hele tiden udvider kundekredsen, så der nu er tre fastansatte i filialen på Frederiksberg.

Og det er dejligt, at Kenneth styrer den afdeling så godt, for jeg kan roligt overlade det hele omkring filialen til ham, så jeg kan koncentrere mig om firmaets vinduespolering i København, som jeg hele tiden har gjort, siger Gert.

Han dækker blandt andet her:

Leave a Reply