Ny pejs

Nej, ved du hvad, det er altså bare for kunstigt, bemærkede min kone, da vi sidste efterår kom ind i receptionen på det hotel, hvor vi havde bestilt to overnatninger, fordi min kone var taget med, da jeg skulle til en konference i København. Hun hentydede til den pejs, som spredte hygge i det ene hjørne af receptionslokalet.

Det kunstige ved pejsen var, at der ikke var noget brænde i den noget flade indretning, som var hængt op på væggen. Ved første øjekast kunne det faktisk godt se ud, som om der var tale om en eller anden slags videofilm med flammer, der kørte bag den glasplade, som dækkede for selve flammerne.

Jeg kiggede lidt nærmere på den og kom så i tanker om, at det nok måtte være en af den slags biopejse, som jeg har hørt om men på det tidspunkt aldrig havde set i virkeligheden. Jeg kunne mærke en svag varme ved at røre på glasset, og jeg fortalte så min kone, at den ikke var spor kunstig, for den gav reelt varme fra sig.

Den oplevelse på hotellet i København blev faktisk startskuddet til, at både min kone og jeg begyndte at interessere os noget mere for bio pejse. Sagen er nemlig, at vi gennem længere tid har overvejet, om vi skulle få installeret en brændeovn i vores hus. Vi har fornuftig plads i stuen, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at spare lidt på fyringsolien, og samtidig er sådan en brændeovn jo også ganske hyggelig, når der er glaslåger på den, så man kan se flammerne.

Men vi har været meget i tvivl, for dels er der ikke nogen skorsten, vi kan koble brændeovnen til, hvorfor det selvfølgelig vil blive en ret dyr installation, dels er vi ikke så begejstrede for det svineri med støv fra brændet samt røg og sod fra brændeovnen, som helt naturligt følger med en brændeovn.

Men nu var vi på en måde sat på sporet, så vi begyndte at kigge nærmere på mulighederne med en bio pejs, og vi fandt hurtigt ud af, at man også kan få den slags til at stille direkte på gulvet og uden glas foran flammerne.

Det måtte være den helt rigtige løsning for os, besluttede vi, for så er det ikke placeringen af en brændeovn eller en pejs, der hele tiden skal afgøre, hvordan stuen skal møbleres. Med de modeller, vi kiggede på, kan man uden problemer flytte rundt på pejsen, hvis man på et tidspunkt vælger at møblere om i stuen.

Det tiltalte os også meget, at den type pejse er fuldstændig forureningsfri. Læs mere om de pejse hos Vauni: http://www.vauni.dk/Det flydende brændstof i pejsen giver en så fuldstændig forbrænding, at der hverken kommer røg eller sod fra afbrændingen.

Derfor var det let at træffe valget, og vi kiggede os grundigt for på internettet for at finde den model, vi bedst kan lide. Vi fandt en kugleformet pejs, som vi begge syntes var direkte smuk. Den har vi købt, og nu fungerer den også som et flot møbel i stuen, selv når den ikke er tændt.