Efter mange år som selvstændige med konsulentarbejde så vel som detailbutik indenfor edb-branchen, synes min mand og jeg efterhånden, at de mange lange dage inkl. weekend arbejde var svære at forene med et familieliv. Vi havde fået vores første barn og nummer to var på vej, og vi begyndte så småt at overveje, hvordan fremtiden ellers kunne se ud arbejdsmæssigt. Lige nu var det var det svært at opnå den rette balance mellem arbejdsliv og familieliv – med to små børn var der i hvert fald ikke tid til bare helt at forsvinde ind i arbejdet.

Vi prøvede at sælge forretningen, men det var svært at opnå den rette pris, som vi synes matchede værdien af varelageret og kundeporteføljen. Vi besluttede os for at afvikle forretningen over noget tid og fik reduceret lageret til et rimeligt niveau. Det der var tilbage kom på et depotrum, hvor vi til stor tilfredshed brugte: http://aalborglagerrum.dk/.

De lejer ud til rimelige priser, depotrummene er pæne og rene og med en tilpas temperatur. Rummene er godt sikrede, med både gode låse og overvåget alarmsystem, hvilket var vigtigt for os, da det overskydende varelager stadigt repræsenterede en vis værdi. Desuden var der gode åbningstider (6:00-22:00), som også var vigtigt for os, da vi jævnligt havde brug for at komme ind på depotrummet.

Vores fremtidige arbejdsliv kom til at forme sig således, at vi lejede et mindre kontorlokale ikke langt fra vores hjem. Vores kerneydelse er it-konsulentbistand til erhverv; heriblandt nogle af vores tidligere kunder, som til vores held valgte at følge med os over i det nye firma. På den måde er vi blevet i branchen, men er sluppet af med de lange åbningstider som fulgte med butikken. Vi oplever i dag en større fleksibilitet i vores hverdag og vores weekender – ja dem har vi for os selv, nu hvor der ikke er en strøgbutik at se til.