Slagteriarbejdernes medeje

Slagteribranchen er klemt herhjemme dels på grund af de priser leverandører som andelshavere slagteriet kan opnå, dels pga. en hård konkurrence fra lavtlønsområder i EU. Når leverandørerne ikke kan opnå lige så meget i pris på deres eget slagteri som ved eksport, vil de typisk modarbejde den virksomhed, de selv ejer ved at afsætte råvarerne i udlandet. Som et bud på hvordan man kan løse slagteribranchens krise indgår nu de ansattes medejerskab gennem løntilbageholdenhed og medarbejderaktier.

Nogle indslag i debatten peger enstemmigt på, at de ansatte så også skulle kunne stemme sine aktier og opnå mere indflydelse på driften. Ordninger md hensyn til medarbejderejede virksomheder nævnes i den forbindelse. Et spørgsmål her går på, hvilke økonomiske konsekvenser er demokratisk medeje ville få på virksomheders drift.

Medejet isoleret betragtet

Forskningsresultater fra medarbejderejede virksomheder i USA peger samstemmende på, at der ikke er nogen mærkbare økonomiske resultater af medejet alene. Virksomheder, der kombinerer de ansattes medbestemmelse med medejet synes imidlertid, at klare sig bedre med hensyn til økonomiske resultater end virksomheder, der ikke har sådanne ordninger. Tilsvarende forskning peger på det samme i andre lande og i Norden. Disse tal gengives bl.a. af ’National Center for Employee Ownership’ i San Fransisco.

I den økonomiske teori peger den amerikanske økonom Jaroslav Vanek på, at den medarbejderejede virksomhed vil være en traditionel virksomhed med enten statseje eller privateje overlegen m.h.t. skabelsen af værditilvækst pr. medarbejder. Dette skyldes den særlige incitamentsstruktur, der ligger gemt i at de ansatte får en andel i overskuddet, og det ligger gemt i arbejdspladsdemokratiet og medbestemmelsen, der giver en øget motivation og ansvarsfølelse.

Ineffektivitet?

Andre teorier peger i stedet på, at der kan være nogle uheldige virkninger. Når medarbejdere maksimerer overskud pr. ansat plus at forskud (Indkomsten pr. medarbejder) svarende til lønnen på arbejdsmarkedet i den almindelige virksomhed får det forskellige udfald i forhold til markedssignalerne. Maksimerer man indkomst pr. medarbejder skulle det betyde at man vil være så få som muligt om at dele den samlede værditilvækst – lagkagen kan så at sige opdeles i færre stykker, når der skal deles.

Omvendt hvis man opererer med tab; her vil man være så mange som muligt. Så hvis enten vareprisen eller omkostningerne ændrer sig, vil man blandt medarbejderne have et ønske om det modsatte af, hvad en traditionel virksomhed ville gøre. Dette leder angiveligt til en ineffektiv og usund økonomi og lån og krak. Der findes dog ingen empiriske forskningsresultater, der godtgør, at det er sådan den slags virksomheder opererer i praksis.

Leave a Reply