Gratis legehuse er bare sjovere

Har du nogensinde været ude for at investere i et legehus og opdaget hvad det kostede? Det har jeg for nylig og jeg må indrømme at jeg var glad for, at jeg ikke havde sagt noget til børnene for jeg gik derfra igen da prisen simpelthen var højere end jeg havde lyst til at betale. Måske er jeg nærig, men det fik mig til at gå hjem og Google efter alternativer.

Heldigvis var en af de første sider jeg faldt over denne: http://www.husplushave.dk/legehuse/ I starten af artiklen kan man læse om legehuse i plast og dem i træ, men det jeg fandt virkelig interessant var den lille passage omkring muligheden for at få et legehus gratis. Først troede jeg egentlig, at det var en joke, men da jeg så undersøgte det lidt nærmere fandt at jeg ud af, at det passede.

Sagen er, at der findes mange skoler der uddanner folk i at arbejde med træ og specielt tømrere og snedkere skal lave et legehus til deres svendeprøver. I stedet for at skille dem ad eller smide dem ud, så er der mange af disse skoler der giver dem væk til forældre med børn som derfor ikke kun sparer penge men også får nogle glade unger.

Der er desværre flere og flere der har fundet ud af den fidus og derfor kan det godt være lidt svært at finde en skole som rent faktisk har nogle huse tilovers, men efter at have ringet rundt til 5-6 forskellige skoler, så lykkedes det mig at finde en hvor de havde et par huse tilovers.

Et lille tip er at ringe rundt omkring den tid hvor alle tager deres svendeprøver. Der vil udvalget naturligvis være langt større end på andre tidspunkter af året.

En ting som du dog ikke kan få er et plast legehus. Af naturlige årsager bliver der kun bygget i træ, så skal du have nogle af de populære med Peter Plys, farvede rutsjebaner eller andre sjove ting, så bliver du nød til at betale dig fra det.

En oplagt mulighed er dog at købe det gennem den blå avis eller et lignende sted hvor de sælges brugt. Du skal naturligvis kontrollere standen af huset, men ofte vil det kunne blive næsten nyt ved at du tager lidt vand, sæbe og en svamp og så ellers giver den en stor omgang. Måske kan du endda få dit barn til at hjælpe med og have det sjovt samtidig.